Din browser er af ældre dato, der kan derfor forekomme fejl på siden.
Vedligehold din bolig
Som lejer hos AL2bolig har du selv ansvaret for, at boligen bliver vedligeholdt indvendigt. Boligen skal vedligeholdes så ofte, at den ikke forringes, bortset fra almindeligt slid og ælde.
A- eller B-ordning?
Din vedligeholdelsesordning afgør, om du selv skal betale for arbejdet.
Vedligeholdelsesreglement
Vedligeholdelsesreglementet beskriver de gældende regler for vedligeholdelse af boligen. Vedligeholdelse i boperioden er en vejledning i, hvordan boligerne i din afdeling skal vedligeholdes.

Vedligehold i boperioden
Gulve
Gulve er Junckers Bøgeparket, der er lakeret med Junckers Blitza (vandbaseret). Hvis der ikke er pålagt gulvtæppe kan det være nødvendigt med en afhøvling og efterfølgende nylakering af gulvene. Dette påhviler lejeren i boperioden.
Rengøringsvejledning for lakerede gulve
Brug så lidt vand som muligt. Ved daglig brug af et lakeret gulv, kan det ikke undgås, lakken får ridser. Er ridserne dybe, kan vand trænge ned til træet og misfarve eller beskadige dette. Derfor: støvsug eller mop gulvet så ofte som muligt. Anvend ikke flydende sæbe eller sæbespåner, da disse produkter opbygger et fedtet lag, der ud over et kedeligt gråt slør også kan være særdeles svære at fjerne ved genlakering.
Genlakering
Genlakering bør foretages når de første tegn på slitage viser sig i de hårdest belastede områder. Indflytning af møbler kan ske efter et døgn. Montering af tæpper tidligst efter 1 uge. Beskyt gulvet mest muligt og sørg for at indgangspartier o. lign. er belagt med effektive skrabemåtter samt evt. måtter.
Køkken og skabsinventar
Skabsinventar må ikke males. Skuffeudtræk bremses ved et bestemt punkt. Hvis skuffes ønskes taget helt ud, løftes skuffen lidt og trækkes ud. Skuffen isættes på normal måde.
Vedligeholdelse
Låger og skuffeforstykker
Foretages bedst med klud eller vaskeskind og lunkent vand. Brug ikke skurepulver eller andre slibemidler. En gang imellem vedligeholdes overfladen med hvid vaselinolie (syrefri ).
Skabssider, hylder, skuffer og udtræksbakker
Normalt aftørres med en klud eller vaskeskind og lunkent vand. Større rengøring foretages med en blød børste og et almindeligt rengøringsmiddel med efterfølgende aftørring. Der må IKKE anvendes acetone.
Bordplader af plastlaminat
Til dagligt benyttes rent vand og opvreden klud. Pletter, der ikke kan fjernes med vand, fjernes med en blanding af lige dele sprit og vand. Er der igennem nogen tid afvasket med et syntetisk vaskemiddel, kan der danne sig en lys hinde, som nemt kan fjernes med klorin. Der skylles efter med rent vand og aftørres med en opvreden klud.
Lofter
Malede lofter genmales efter behov.
Vægge
Indvendige vægge og træværk
Vægge (undtaget flisevægge) er plastmalede på Rutex-tapet. Malet træværk er malet med Akryl-Plast glans 50.Træværk rengøres med en opvredet klud og gulve kan vaskes og støvsuges. Vedrørende vindueskarme skal det henstilles, at der ikke sættes planter og andre tungere ting i vindueskarmene inden for de første 2 måneder. Malingen er tør, men er ikke gennemhærdet.
Tapeserede vægge
Skal vedligeholdes, evt. opsætning af nyt tapet.
Malede vægge
Væggene skal vedligeholdes med ny maling.
Træværk
Malet træ vedligeholdes med maling, ridser m.v. udbedres.
Huller i Vægge: Spartles med polyfilla og males over.
Sanitet
Alt sanitet skal vedligeholdes, det vil sige holdes fri for kalkrender.
Trapper
I 4 – rums boligerne skal trapperne vedligeholdes evt. ved afhøvling og genlakering, dette påhviler lejeren i boperioden.
Vinduer og udvendige døre
Udvendig og indvendig vedligeholdelse af vinduerne tilfalder afdelingen. Maling af vindueskarmene påhviler den enkelte lejer. Ruderne skal selvfølgelig pudses. For lejlighederne på 1. Sal (44 lejligheder med store køkkenvinduer) gælder det, at de bliver pudset på afdelingens regning 4 gange om året (marts, juni, sept. og dec.).
Vinduer
Vinduerne betjenes med håndtaget. Alle oplukkelige vinduer kan indstilles i ventilationsstilling ved at skubbe vinduet lidt ud og derpå lukke håndtaget. Alle vandret gående vinduer kan drejes helt rundt, således at vinduespudsning kan foretages indefra. Når dette foretages, skal følgende iagttages:
- Vinduet åbnes og skydes ud indtil modstand mærkes. Undgå at bruge vold.
- Derpå løftes den sorte brik til højre på vinduesbeslaget, idet man med en finger løfter i den lille knast, der er på brikken.
- Derpå kan vinduet drejes rundt.
- Når vinduet drejes tilbage, skal det samme foretages.
- Denne anordning ”børnesikrer” vinduet!
I stue, soveværelse og værelse findes en spalteventil i den øverste del af vindue/dør. Åbning/lukning af ventilen sker ved at skubbe til de to knapper.
Vedligeholdelse
Hængsler og låse smøres ca. 1 gang om året. Undgå olie på evt. tætningslister og nylonlister. Træværk aftørres med en opvredet klud.
Hoveddør
Den udleverede nøgle passer til hoveddøren samt til postkassen. Hoveddøren låses udefra ved at løfte dørhåndtaget samtidig med, at nøglen drejes. Det samme gælder indefra, når døren låses ved hjælp af vrideren.
Pulterrum
Pulterrum/skur der tilhører lejligheden skal holdes aflåst. Der vil blive foretaget eftersyn samtidig med haverne. Såfremt der ikke er lås på, vil den enkelte beboer blive gjort opmærksom på forholdet og efter en frist på 8 dage vil afdelingen låse rummet.
(Vedtaget på budgetmødet den. 30/3-2000)