Din browser er af ældre dato, der kan derfor forekomme fejl på siden.

Vedligehold din bolig

Som lejer hos AL2bolig har du selv ansvaret for, at boligen bliver vedligeholdt indvendigt. Boligen skal vedligeholdes så ofte, at den ikke forringes, bortset fra almindeligt slid og ælde. 

A- eller B-ordning?

Din vedligeholdelsesordning afgør, om du selv skal betale for arbejdet.

Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglementet beskriver de gældende regler for vedligeholdelse af boligen. Vedligeholdelse i boperioden er en vejledning i, hvordan boligerne i din afdeling skal vedligeholdes.

Se fraflytningsvejledning her

julie-molliver-Z3vFp7szCAY-unsplash - Kopi.jpg

Vedligehold i boperioden

Lofter

Afvaskning med grundrens. Derefter maling med f.eks. Loftal eller med et produkt af samme kvalitet.

Tapetserede vægge

Males med Dispex 6 råhvid, eller med et andet produkt af samme kvalitet.

Malede vægge/wc

Afvaskning med grundrens. Derefter maling med f.eks. Disotex 10, eller med et produkt af samme kvalitet.

Træværk

Afvaskning med grundrens. Derefter maling med f.eks. Dispex 50 halvblank, eller med et produkt af samme kvalitet.

Huller i vægge (tørrum)

Spartles med polyfilla.

Huller i vægge (vådrum)

Spartles med plano og grundes med Isolim.
Ovenstående er vejledende. Er De i tvivl, kontakt da venligst Deres farvehandler.

Trægulv og dørtrin

Det er ved alle bræddegulve vigtigt at kontrollere, hvilken art gulvlak eller fernis der er anvendt. Den laktype der anvendes, skal ikke alene egne sig for gulvet, men også kunne forliges med den lak, som gulvet er behandlet med, ellers risikerer man, at lakken koger op.
Er gulvene afhøvlet, er de lakeret med selvhærdende plastiklak, dvs. lak og hærder blandet i et bestemt forhold (kan købes hos Hummels Gulvservice). Blitza kan i de fleste tilfælde anvendes.

Før lakering skures gulvene efter behov og vaskes efter i rent vand tilsat eddike.

Terazzogulv

Koldt og hårdt at gå på. Tåler vand, men ikke syre (herunder wc-rensemidler). Fedt og olie kan nedsuges og danne pletter. Rengøres ved vask med vand tilsat sæbespåner, vaskepulver eller flydende rengøringsmiddel. Kalkpletter fjernes med skurepulver eller karborundumsten. Terazzo må aldrig bones med terpentinbonevoks.

Invendige døre, karme og indfatninger: Er glatte lakerede mahognidøre med malede karme og indfatninger. Den daglige rengøring klares let ved aftørring med sæbevand eller flydende rengøringsmiddel, men deciderede skader eller gennemslidninger kan kun repareres ved opmaling eller lakering.

NYE KØKKENER
Låger

Nummer 4 bøg, 09 hvid/bøg, 10 grå/ahorn

Skabe, skuffer og indretningsdele

Lunkent vand med almindeligt rengøringsmiddel og en ikke fnuggende rengøringsklud. Dosér efter brugsanvisningen på flasken, vrid kluden hårdt op og tør overalt. Trækanter og skurelister eftertørres med en tør klud. Hvis der kommer pletter af olie eller andet på lågerne, kan disse tåle almindelige opløsningsmidler, f.eks. sprit eller benzin. Brug aldrig skurepulver - det ridser.

Bordplader

Postform laminat. Rengøres som skabe og tåler opløsningsmidler. Tør altid samlinger efter med en tør klud. Der må aldrig ligge fugtige klude på samlinger - ej heller vand på samlinger.
Brug altid skærebrædt, da ridser aldrig forsvinder.

Stenplader

Smøres jævnligt med madolie.

Linoleum

Den løbende vedligeholdelse af gulvet foretages ved støvsugning med børstemundstykke med efterfølgende vask tilsat vaske/plejemiddel, der efterlader en beskyttelsesfilm på gulvfladen efter vask, f.eks. et produkt ved navn Lemi Gulv (kan købes hos gulvfirmaer), eller et produkt der hedder Probat Gulvblank (kan købes hos større butikker/supermarkeder). Der må ikke bruges brun sæbe, soda, lud skurepulver og lignende, da disse midler angriber linoleumsoverfladen.

Fliser

Lunkent vand med almindeligt rengøringsmiddel og eftertørres med en tør klud.

Sanitet

Bade- og toiletrum er forsynet med det udstyr, der i almindelighed vil være brug for. De kan selv opsætte supplerende udstyr - men husk: Selvklæbende knager og lignende må ikke opsættes på malede flader, og af hensyn til de indstøbte el-installationer må der ikke bores lodret over og under udløbsrosetter og afbrydere i en bredde af 20 cm.

Håndvask og wc-kumme

Er af porcelæn, og den daglige rengøring klares let med sæbe og børste, eventuelt blødt skurepulver, og eftertørring med sprit til slut. Selve kummen og bøjningen holdes rene ved ofte at bruge et af de mange wc-rensemidler, der findes i handelen - men husk at følge brugsanvisningen nøje. Porcelænet tåler ikke slag, kraftig vægtbelastning, temperaturchok med kogende vand, samt hårdt skurende eller slibende midler.

Badekar

Er af emaljeret stålplade, der rengøres og vedligeholdes som håndvasken. Med lange mellemrum kan det være nødvendigt at fjerne kalk- og rustpletter. Brug aldrig syre - højst en eddikeklud eller en hvid slibemåtte fra 3M. Er det ikke nok, kan man forsøge med et kalkopløsende pulver, men det kræver forsigtighed og omhyggelig efterskylning.

Blandingsbatterier

Kan kalke til i perlatorer eller håndbruser. Læg dem i blød i et kalkopløsende middel og brug plastikbeholder, da emalje og stål hurtigt angribes af midlet. Almindelig eddike kan normalt også fjerne kalken. Hvis et blandingsbatteri med passende ventil-tilspænding drypper eller småløber, eller der opstår funktionsfejl i til- og afløb på grund af manglende oprensning, bør bebyggelsens funktionær tilkaldes. Gulvafløb i badeværelse og toiletter renses af beboeren.

Vinduer

Det er ikke tilladt at bore i plastrammer og karme. Undtagelse er dog de franske altandøre i soveværelset. Her må man fastskrue persienner i glaslisten. Ønsker man dette, bedes man kontakte varmemesteren. Ved fraflytning kræver dette retablering til ca. 100 kr.

Vejledninger til vedligehold

Parabol.
Køkkenrenovering.

Afdelingen har A-ordning

LÆS MERE: A- OG B-ORDNING

Om os

Vi er en almen boligorganisation med cirka 5.000 boliger i Aarhus- og Favrskov Kommune.

Med knap 100 dedikerede medarbejdere sikrer vi den daglige drift og administration – fra udlejning og renovering til reparationer, service og dialog med beboerne.

 

Vores administration ligger i Tilst, og vi har tre driftscentre i Tilst, Åbyhøj og Hinnerup, der hver især varetager den lokale drift af boligafdelingerne. 

 

Vi tager vores ansvar som almen boligorganisation alvorligt - både overfor vores beboere og samfundet omkring os. Det afspejler sig i vores nybyggeri, renoveringsprojekter og boligsociale indsatser. 

 

Kontakt os

Langkærvej 2f

8381 Tilst

87 45 91 91

info@AL2bolig.dk

driftslinjen@AL2bolig.dk

 

Telefon- og åbningstider

Whistleblowerordning

Tilgængelighedserklæring

Følg os

Facebook

Linkedin