Din browser er af ældre dato, der kan derfor forekomme fejl på siden.

Klager

Bor du alment, har du ofte naboer til alle sider. Det kan medføre uoverensstemmelser, og bliver det nødvendigt, har du mulighed for at indsende en klage til AL2bolig.

Men inden du gør det, anbefaler vi, at du:

Hilser på din nabo: Det et lettere at undgå og håndtere problemer, hvis man kender hinanden

Taler med din nabo: Irritationer vokser over tid. Måske din nabo ikke er klar over, at noget går dig på?

Er det ikke muligt at finde en løsning på egen hånd, kan du indsende en klage. Vi kan kun behandle klager vedrørende problemstillinger, der foregår på boligafdelingens område. Medarbejdere, afdelingsbestyrelser og organisationsbestyrelse har tavshedspligt i personsager

Jeg har indsendt en klage. Hvad sker der nu?

Vælger vi at handle på din klage, sender vi en skriftlig advarsel til din nabo. I de fleste tilfælde vil advarslen få din nabo til at ændre adfærd. Der kan dog være tilfælde, hvor en advarsel ikke løser problemet. I sådanne tilfælde skal du klage igen. Anden gang der klages over det samme forhold, sender vi igen en advarsel til den pågældende beboer.

Hvis ikke de to advarsler får beboeren til at ændre adfærd, kan vi indbringe sagen for Beboerklagenævnet med det formål at opsige lejeren. Der skal dog være flere vidner, som er villige til at vidne for Beboerklagenævnet, ellers vil sagen ikke blive rejst. 

Du har også ret til selv at indbringe en sag til Beboerklagenævnet, også selvom AL2bolig har besluttet ikke at gøre det. Det koster et gebyr på 142 kroner at indbringe en sag. 

Læs mere om Beboerklagenævnet 

Om os

Vi er en almen boligorganisation med cirka 5.000 boliger i Aarhus- og Favrskov Kommune.

Med knap 100 dedikerede medarbejdere sikrer vi den daglige drift og administration – fra udlejning og renovering til reparationer, service og dialog med beboerne.

 

Vores administration ligger i Tilst, og vi har tre driftscentre i Tilst, Åbyhøj og Hinnerup, der hver især varetager den lokale drift af boligafdelingerne. 

 

Vi tager vores ansvar som almen boligorganisation alvorligt - både overfor vores beboere og samfundet omkring os. Det afspejler sig i vores nybyggeri, renoveringsprojekter og boligsociale indsatser. 

 

Kontakt os

Langkærvej 2f

8381 Tilst

87 45 91 91

info@AL2bolig.dk

driftslinjen@AL2bolig.dk

 

Telefon- og åbningstider

Whistleblowerordning

Tilgængelighedserklæring

Følg os

Facebook

Linkedin