Din browser er af ældre dato, der kan derfor forekomme fejl på siden.

Råderet

Du har som lejer ret til at forbedre eller forandre din bolig. Det kaldes for råderet. 

Råderetten er et tilbud til dig, som du kan benytte dig af, når du bor i en almen bolig. Ved fraflytning godtgøres du økonomisk for de afholdte udgifter.

Det er en forudsætning for godtgørelsen, at arbejdet er udført håndværksmæssigt korrekt. Lovgivningen fastsætter samtidig et loft for det beløb, som du kan få godtgørelse for. Beløbet reguleres årligt. 

Råderetten uden for boligen fastsættes ved afstemning på et ordinært afdelingsmøde.

Godtgørelse

Har du udført forbedringer under råderetten, har du ret til økonomisk godtgørelse. Godtgørelsen udbetales ved fraflytning, og afhænger af, om du flytter, inden forbedringerne er afskrevet. 

Læs mere om godtgørelse

julie-molliver-Z3vFp7szCAY-unsplash - Kopi.jpg
Læs mere: Om råderet

Råderet for afdeling 152 - Kappelsdal

 

Udvendigt

Halvtag mellem skur og over dør kan opsættes uden tilladelse.

Opsætning af halvtag over hoveddør ved det enkelte hus skal udføres i nøje overensstemmelse med reglerne. Udgifterne til indkøb, opstilling, nedtagning og eventuel retablering ved fraflytning skal afholdes af den enkelte beboer. Overdragelse til ny beboer kan finde sted mod skriftlig overdragelseserklæring parterne imellem, som skal foreligge på det tidspunkt hvor inspektøren foretager syn af den fraflyttede lejlighed.

Drivhus kan opsættes uden tilladelse.

Legehus kan bygges uden tilladelse dog efter disse mål 220 cm.* 200 cm. højde 180 cm.

Overdækning af terrasse

Der skal fremsendes ansøgning om tilladelse til afdelingsbestyrelsen, og tilladelsen skal foreligge, inden arbejdet iværksættes.

Den overdækkede terrasse må kun opføres på havesiden modsat hoveddøren – minimum 50 cm. fra lejlighedsskel. Farver skal være de samme som huset.

Opstilling og montering af overdækket terrasse ved det enkelte hus skal udføres i nøje overensstemmelse med ovenstående regler. Alle udgifter til indkøb og opstilling, vedligeholdes, nedtagning og reetablering ved eventuel senere fraflytning skal afholdes af den enkelte beboer.

Overdragelse til ny beboer kan finde sted mod skriftlig overdragelseserklæring parterne imellem, som skal foreligge på det tidspunkt, hvor inspektøren foretager syn af den fraflyttede lejlighed.

Gulv på terrasse

Der må lægges trægulv på terrassen.

Opstilling af udestuer

Der skal fremsendes en ansøgning om tilladelse til afdelingsbestyrelsen, og tilladelsen skal foreligge, inden arbejdet påbegyndes. Udestuen må kun opstilles på havesiden modsat hoveddøren – minimum 50 cm. fra lejlighedsskel.

Udestuen skal være udført i aluminium præfabrikat Juliane Rainbow eller tilsvarende model. Leverandørens opstillingsvejledning skal nøje overholdes.

Opstilling og montering af udestue ved det enkelte hus skal udføres i nøje overensstemmelse med ovenstående regler. Alle udgifter til indkøb, opstilling, nedtagning og retablering ved eventuel senere fraflytning skal afholdes af den enkelte beboer. Overdragelse til den nye beboer kan finde sted mod skriftlig overdragelseserklæring partnerne imellem. Erklæringen skal foreligge på det tidspunkt, hvor inspektøren foretager syn af fraflytningslejligheden.

Hegn

Hegn i skel: Det er lovligt at opsætte hegn, som ved ungdomsboligerne, mellem 2 enige naboer. Opsatte hegn i naboskel vedligeholdes og erstattes af de pågældende beboere, da det er de pågældende lejeres ejendom. Nye beboere skal underskrive en overtagelseserklæring, som i givet fald friholder afdelingen for omkostninger ved vedligeholdelse eller udskiftning af hegnene. Der ydes ingen tilskud.

Hegn inden for skel: Placeres mindst 50 cm fra hæk. Maks. højde for hegn er 1,80 cm. Boligtager betaler selv for anbringelse eller fjernelse af hegn. Eksisterende hegn må kun fjernes af enige naboer. Opsatte hegn inden for skel vedligeholdes og erstattes af de pågældende beboere, da det er de pågældende lejeres ejendom. Nye beboere skal underskrive en overtagelseserklæring, som i givet fald friholder afdelingen for omkostninger ved vedligeholdelse eller udskiftning af hegnene. Der ydes ingen tilskud.

Hegn i indgangspartiet lav beplantning: Indhegningen af indgangspartiet må have en max. højde på 1,20 meter. Der kan indhegnes med lav beplantning.  Hegn i indgangspartiet vedligeholdes og erstattes af de pågældende beboere, da det er de pågældende lejeres ejendom. Nye beboere skal underskrive en overtagelseserklæring, som i givet fald friholder afdelingen for omkostninger ved vedligeholdelse eller udskiftning af hegnene. Der ydes ingen tilskud.

Maling af hegn:

Hvis træbeskyttelse: Avendes farveløs eller hvid
Hvis heldækkende maling: Anvendes hvid

Hegnstype: Der kan vælges mellem ”Let flethegn” på ramme eller ”Forskudt bræddehegn”. 
 

Indvendigt

 

Stue og værelse

Maling af vægge, lofter og inventar må udføres i andre farver end de oprindelige. Men skal der males mere end én gang for at dække ved eventuel fraflytning,  sker dette for fraflytterens regning. Udførelsen og materialevalget skal være udført håndværksmæssigt korrekt.

Loftrum

I loftsrummet er der udlagt en gangbro. Hvis yderligere plads ønskes, skal der lægges et fast underlag over isolationsmaterialet støttende på spær. Der må under ingen omstændigheder anbringes ting direkte på isolationsmaterialet!

Alle ændringer af lejlighedens konstruktion og installationer, ud over de ovennævnte, må først udføres når der foreligger en skriftlig tilladelse fra boligforeningen.

Finerede døre og låger

Finerede døre og låger må udskiftes til anden passende kvalitet eller males i ikke atypisk farve. Arbejdet skal udføres håndværksmæssigt korrekt. Hvis arbejdet ikke kan godkendes i forbindelse med fraflytning, vil der ske udbedring for fraflytters regning.

  • Alle mellemdøre har målet H 203,5 x B 93 x D 3,5 cm.
  • Skydedøre i 1. plans lave huse, mellem vindfang og gang måler H 203,5 x B 93 X D 35 cm.
  • Tremmevæg mellem stue og køkken må fjernes og evt. erstattes af en skillevæg.
  • Tæppebeklædning på værelser og i entré må udskiftes til anden beklædning når standarden ikke forringes.
  • Listelofter må opsættes. Husk at bygningsreglementet skal overholdes.
  • Vinduesplader må udskiftes til anden stenplade.

Om os

Vi er en almen boligorganisation med cirka 5.000 boliger i Aarhus- og Favrskov Kommune.

Med knap 100 dedikerede medarbejdere sikrer vi den daglige drift og administration – fra udlejning og renovering til reparationer, service og dialog med beboerne.

 

Vores administration ligger i Tilst, og vi har tre driftscentre i Tilst, Åbyhøj og Hinnerup, der hver især varetager den lokale drift af boligafdelingerne. 

 

Vi tager vores ansvar som almen boligorganisation alvorligt - både overfor vores beboere og samfundet omkring os. Det afspejler sig i vores nybyggeri, renoveringsprojekter og boligsociale indsatser. 

 

Kontakt os

Langkærvej 2f

8381 Tilst

87 45 91 91

info@AL2bolig.dk

driftslinjen@AL2bolig.dk

 

Telefon- og åbningstider

Whistleblowerordning

Tilgængelighedserklæring

Følg os

Facebook

Linkedin