Din browser er af ældre dato, der kan derfor forekomme fejl på siden.

Vedligehold din bolig

Som lejer hos AL2bolig har du selv ansvaret for, at boligen bliver vedligeholdt indvendigt. Boligen skal vedligeholdes så ofte, at den ikke forringes, bortset fra almindeligt slid og ælde. 

A- eller B-ordning?

Din vedligeholdelsesordning afgør, om du selv skal betale for arbejdet.

Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglementet beskriver de gældende regler for vedligeholdelse af boligen. Vedligeholdelse i boperioden er en vejledning i, hvordan boligerne i din afdeling skal vedligeholdes.

Se fraflytningsvejledning her

julie-molliver-Z3vFp7szCAY-unsplash - Kopi.jpg

Vedligehold i boperioden

Trappevask

Trappevasken foretages af rengøringsfirma med betaling over huslejen. Arbejdet omfatter:
- trapperengøring og vask hver uge
- løbende aftørring af paneler, vindueskarme m.v.
- vinduer i opgange samt glas i hoveddøre pudses hver måned
- løbende fjernelse af spindelvæv m.v.

Radiatorer og rør

Radiatorerne og de tilhørende rørføringer er overfladebehandlede med maling, der til hverdag kan holdes ved støvsugning – brug et specielt radiatormundstykke – og afvaskning med almindelige rengøringsmidler.

Vinduer

Sydvendte vinduer, bortset fra kælderetagen, er i hver sektion (h.h.v. 2-fags og 3-fags) for oven leveret som vendbare H-vinduer og for neden som faste vinduer, alle udført i træ/aluminium af fabrikat CombiFrame, monteret med energiruder (U-værdi = 1,48 W/m2K). Vendbare vinduer åbnes og lukkes med betjeningsgreb.

Vinduerne har 2 faste ventilationsstillinger: I den første er vinduet åbent ca. 1 cm for neden (Indbrudshæmmet ventilationsstilling). I den anden er vinduet åbent ca. 12 cm og åbningen bremses af en pal (børnesikring) anbragt ca. 82 cm oppe i vinduesrammens højre side. I denne stilling kan man modvirke, at vinduet smækker i, ved at skubbe en plasticskyder placeret i vinduesrammens venstre side opad, samtidig med at man forsigtigt skubber vinduet en smule udad for neden. Ønskes vinduet atter lukket, skubber man forsigtigt vinduet udad for neden og trækker skyderen i venstre side nedad, hvorefter vinduet kan lukkes.

Foroven i hver vinduessektion findes en ventilationsspalte, som kan åbnes og lukkes ved at skubbe en lille sort skyder til venstre og højre. For at undgå for høj luftfugtighed indendørs, med deraf følgende risiko for skimmelsvampe, anbefales, at man i fyringssæsonen lufter ud hyppigt, men kortvarigt.

Vinduespudsning – vending

Vinduerne kan vendes ved at skubbe ovennævnte pal i højre side opad. Dette gøres lettest ved samtidig at trække vinduet en smule indad for neden. Herefter skubbes vinduet udad for neden med en rask bevægelse, hvorefter vinduet kan sikres i rengøringsstilling ved at skubbe plastskyderen i venstre side af vinduesrammen opad, samtidig med at man trykker en smule på vinduesrammen for oven. Vendefunktionen bør kun anvendes i forbindelse med vinduespudsning og ved kortvarig udluftning, og vinduer bør ikke efterlades mere åbne end til aktiv børnesikring, med mindre de er under overvågning!

Udvendig dugdannelse

Udvendig kondens kan forekomme på energiruder med lille U-værdi (god isoleringsevne), når den udvendige overfladetemperatur bliver lavere en dugpunktet for den omgivende luft, samtidig er risikoen for indvendig dugdannelse dog formindsket i forhold til traditionelle termoruder.

Vedligeholdelse

Udvendige lakerede aluminiumsflader afvaskes med en blød børste eller klud og lunkent vand tilsat et neutralt vaskemiddel (bilshampoo). Indvendige lakerede træflader afvaskes med lunkent vand tilsat lidt rengøringsmiddel.

Diverse

Lofter

Afvaskning med grundrens. Derefter maling med f.eks. Loftal eller med et produkt af samme kvalitet.

Tapetserede vægge

Males med Dispex 6 råhvid, eller med et andet produkt af samme kvalitet.

Malede vægge, WC

Afvaskning med grundrens. Derefter maling med f.eks. Disotex 10, eller med et produkt af samme kvalitet.

Træværk

Afvaskning med grundrens. Derefter maling med f.eks. Dispex 50 halvblank, eller med et produkt af samme kvalitet.

Huller i vægge (tørrum)

Spartles med Polyfilla.

Huller i vægge (vådrum)

Spartles med Plano og grundes med Isolim.

Trægulve og dørtrin

Ønsker man at foretage lakeringsarbejde, bør man kontakte varmemesteren eller inspektøren for nærmere oplysning. Ved rengøring af lakerede gulve støvsuges eller fejes gulvet altid først. Der bruges så lidt vand som muligt, da det er vigtigt, at gulvet ikke sejler i vand. Anvend ikke salmiakholdige rengøringsmidler, sæbespåner eller brun sæbe.

Terazzogulve

Koldt og hårdt at gå på. Tåler vand, men ikke syre (herunder wc-rensemidler). Fedt og olie kan nedsuges og danne pletter. De rengøres ved vask med vand tilsat sæbespåner, vaskepulver eller flydende rengøringsmiddel. Kalk-pletter fjernes med skurepulver eller karborundumsten. Terazzo må aldrig bones med terpentinbonevoks!

Indvendige døre, karme og indfatninger

Er glatte lakerede lyse finérdøre med grå vedligeholdelsesfri plastkarme og indfatninger. Den daglige rengøring klares let ved aftørring med sæbevand eller flydende rengøringsmiddel.

Linoleum

Den løbende vedligeholdelse af gulvet foretages ved støvsugning med børstemundstykke med efterfølgende vask tilsat vaske/plejemiddel, der efterlader en beskyttelsesfilm på gulvfladen efter vask, f.eks. et produkt, der hedder Probat Gulvblank. Der må ikke bruges brun sæbe, soda, lud, skurepulver og lignende, da disse midler angriber linoleumsoverfladen.

Fliser

Lunkent vand med almindeligt rengøringsmiddel og eftertørring med en tør klud.

Sanitet

Bade- og toiletrum er forsynet med det udstyr, der i almindelighed vil være brug for. De kan selv opsætte supplerende udstyr – men husk: Selvklæbende knager og lignende må ikke opsættes på malede flader, og af hensyn til de indstøbte el-installationer må der ikke bores lodret over og under udløbsrosetter og afbrydere i en bredde af 20 cm.

Håndvask og WCkumme

Er af porcelæn, og den daglige rengøring klares let med sæbe og børste, eventuelt blødt skurepulver, og eftertørring med sprit til slut. Selve kummen og bøjningen holdes rene ved ofte at bruge et af de mange wc-rensemidler, der findes i handelen, men husk at følge brugsanvisningen nøje. Porcelænet tåler ikke slag, kraftig vægtbelastning, temperaturchok med kogende vand samt hårdt skurende eller slibende midler.

Badekar

Er af emaljeret stålplade, der rengøres og vedligeholdes som håndvasken. Med lange mellemrum kan det være nødvendigt at fjerne kalk- og rustpletter. Brug aldrig syre – højst en eddikeklud eller en hvid slibemåtte fra 3M. Er det ikke nok, kan man forsøge med et kalkopløsende pulver, - men det kræver forsigtighed og omhyggelig efterskylning.

Blandingsbatterier

Kan kalke til i perlatorer eller håndbruser. Læg disse i blød i et kalkopløsende middel og brug plasticbeholder, da emalje og stål hurtigt angribes af midlet. Almindelig eddike kan normalt også fjerne kalken. Hvis et blandingsbatteri ved passende spænding af ventil drypper eller småløber, eller hvis der opstår funktionsfejl i til- og afløb på grund af manglende oprensning, bør varmemesteren tilkaldes. Gulvafløb i badeværelser og toiletter renses af beboeren.

Haver

Til hver kælderlejlighed hører en lille flisebelagt have. De enkelte lejere er ansvarlige for, at haven altid fremstår pæn, ren og ryddelig.

Der vil jævnligt blive udført kontrol af havernes standard. Hvis forholdene ikke er i orden, vil den ansvarlige lejer modtage et skriftligt påbud fra boligforeningen med en kort frist til at få arbejdet udført. Hvis påbuddet ikke efterleves, vil arbejdet blive udført for lejerens regning.

Fælleshave

I haven mod nord etableres der flisebelægning i de små bede. Afdelingens havemøbler hører til i båsene. Det er i alles interesse, at fælleshaven altid fremstår pæn og ryddelig. Derfor skal møblerne altid placeres i båsene efter endt brug.

Vejledninger til vedligehold

Køkkenrenovering

Afdelingen har B-ordning

LÆS MERE: A- OG B-ORDNING

Om os

Vi er en almen boligorganisation med cirka 5.000 boliger i Aarhus- og Favrskov Kommune.

 

Med knap 100 dedikerede medarbejdere sikrer vi den daglige drift og administration – fra udlejning og renovering til reparationer, service og dialog med beboerne.

 

Vores administration ligger i Tilst, og vi har tre driftscentre i Tilst, Åbyhøj og Favrskov, der hver især varetager den lokale drift af boligafdelingerne. 

 

Vi tager vores ansvar som almen boligorganisation alvorligt - både overfor vores beboere og samfundet omkring os. Det afspejler sig i vores nybyggeri, renoveringsprojekter og boligsociale indsatser. 

 

Kontakt os

Langkærvej 2f

8381 Tilst

87 45 91 91

info@AL2bolig.dk

driftslinjen@AL2bolig.dk

 

Telefon- og åbningstider

Whistleblowerordning

Tilgængelighedserklæring

Følg os

Facebook

Linkedin