Din browser er af ældre dato, der kan derfor forekomme fejl på siden.
El
El leveres i afdelingen af Energi Danmark.
El-målere
Der er opsat el-målere i kosteskabet i køkkenet. El og varme leveres fra NRGI og betales månedsvis via huslejen. Endelig årsopgørelse afregnes i maj/juni.
Sikringer
Til hver bolig er der opsat hovedafbrydere med sikringer. Af hensyn til faren for overbelastning, kortslutning er det væsentligt, at man altid har nogle sikringer i reserve. Vær opmærksom på, at udskiftning sker med den samme farve sikring, som nu sidder i de enkelte afbrydere.
Fejl i el-installationen
Relæet vil som regel slå fra. Se efter, om der er sprunget en sikring, tilkald hvis nødvendigt elektrikeren.
Dørklokke
Der er trådløs ringeklokke i boligerne. Beboeren står selv for vedligeholdelsen af batterier.
Telefonstik
Der forefindes telefonstik i alle lejemål, men det er tilladt at få etableret flere stik.
Vigtigt!
Du må ikke selv foretage indgreb i den faste installation. Arbejdet skal altid udføres af en autoriseret el-installatør. Ligeså vigtigt er det, at alle strømførende dele, både den faste installation, stik, forlængerledninger, strygejern, støvsugerledninger og lignende, er helt i orden. Der må ikke bores i vægge umiddelbart under lampeudtag, kontakter og målergrupper, da der her er kabelføring.