Din browser er af ældre dato, der kan derfor forekomme fejl på siden.

Donér din stemme og styrk dansk taleteknologi

08-03-2025 Nyheder

Forstår din telefon heller ikke altid, hvad du siger til den? Eller har du måske oplevet, at digitale systemer har svært ved at forstå lige netop dig? I et nyt projekt kan du nu være med til at forbedre dansk sprogteknologi, så digitale hjælpemidler og stemmestyrede assistenter kan blive endnu bedre til at forstå forskellige dialekter og accenter i Danmark.

Hvad skal du gøre?

Bydelshuset Tilst og Alexandra Instituttet søger borgere, der vil lade deres stemme optage. Vi har brug for personer, der vil bruge 2,5 timer på at læse tekster op og deltage i samtaler med andre borgere. Begge dele vil være instrueret af personale fra Alexandra Instituttet.

Hvad bidrager du til?

Din optagelse bliver en del af et dansk taledatasæt, der vil indeholde optagelser af mere end 1.000 personers dialekter og accenter fra hele Danmark. Dermed får du en unik mulighed til at bidrage til udviklingen af dansk taleteknologi, så computere og kunstig intelligens bedre kan forstå dansk tale og svare på en fornuftig måde i en dansk sammenhæng. Datasættet vil blive frit tilgængeligt for alle, så udviklere, virksomheder og offentlige institutioner kan drage nytte af dem.

Praktisk

Optagelserne foregår på Bydelshuset Tilst, Langkærvej 2, 8381 Tilst, d. 29.-30. marts 2025 fra klokken 9-18.

Du tilmelder dig her og efter din tilmelding, og når vi begynder at nærme os optagelserne, vil du blive kontaktet for at aftale et specifikt mødetidspunkt.

Vi søger personer i alle aldre og køn, men opfodrer dig især til melde dig, hvis du taler med accent eller dialekt.

Hvis du har spørgsmål eller vil høre nærmere, inden du tilmelder dig, så kontakt Sif Lehmann fra virksomheden Alexandra Instituttet, der står for optagelserne, på tlf. 60 18 58 69 eller mail: sif.lehmann@alexandra.dk

Du modtager et gavekort på 400 kr. 

Som tak for din hjælp og tid får du et gavekort fra GoGift.com på 400kr., som kan bruges til de fleste butikker landet over.

CoRal nyhedsbillede.png

Om os

Vi er en almen boligorganisation med cirka 5.000 boliger i Aarhus- og Favrskov Kommune.

Med knap 100 dedikerede medarbejdere sikrer vi den daglige drift og administration – fra udlejning og renovering til reparationer, service og dialog med beboerne.

 

Vores administration ligger i Tilst, og vi har tre driftscentre i Tilst, Åbyhøj og Hinnerup, der hver især varetager den lokale drift af boligafdelingerne. 

 

Vi tager vores ansvar som almen boligorganisation alvorligt - både overfor vores beboere og samfundet omkring os. Det afspejler sig i vores nybyggeri, renoveringsprojekter og boligsociale indsatser. 

 

Kontakt os

Langkærvej 2f

8381 Tilst

87 45 91 91

info@AL2bolig.dk

driftslinjen@AL2bolig.dk

 

Telefon- og åbningstider

Whistleblowerordning

Tilgængelighedserklæring

Følg os

Facebook

Linkedin