Din browser er af ældre dato, der kan derfor forekomme fejl på siden.

Nybyggeri: Thorasdal i Hinnerup

I hjertet af Hinnerup

På arealet mellem Ådalsvej, Fredensgade og Østergade i Hinnerup opfører vi den nye boligafdeling, Thorasdal. Den nye boligafdeling kommer til at rumme 75 funktionelle og moderne boliger i et flot muret byggeri med tagterrasser, fælleshus, altaner og parterreparkering.

Lejlighederne bliver mellem 65 og 115 kvadratmeter med to, tre, fire og fem værelser.

Afdelingen opføres med henblik på at blive DGNB certificeret og på den måde sikre balance mellem den sociale-, økonomiske- og miljømæssige bæredygtighed i projektet.

Efter planen vil boligerne stå færdige i foråret 2025.

Skriv dig op til en bolig på aarhusbolig.dk

Naboorientering og information

Vi ønsker et godt samarbejde med vores naboer, og det er vigtigt, at de bliver korrekt og løbende orienteret gennem hele processen. Derfor udsender vi nyhedsbreve til naboerne i takt med projektets forløb.

Ny afdeling - gammel historie

Tilbage i 1875 lå der et bryggeri på Ådalsvej 13. Det hed Thorasdal. Her brugte Ølbrygger Rasmussen de fleste af sine vågne timer på at brygge baljevis af øl for derefter at køre de store øltønder afsted med hestevognen. Han havde nemlig hele 14 børn at forsørge.

I 1918 gik bryggeriet fallit, og det er næppe mange, der husker det. Men stedets historie fortjener at blive mindet. Derfor har vi valgt at opkalde vores nye boligafdeling efter det gamle bryggeri Thorasdal.

Thorasdal i Hinnerup

149_Thorasdal_Visualisering fra Fredensgade 800x600px.jpg
149_Thorasdal_Situationsplan 800x600px.jpg

Om os

Vi er en almen boligorganisation med cirka 5.000 boliger i Aarhus- og Favrskov Kommune.

Med knap 100 dedikerede medarbejdere sikrer vi den daglige drift og administration – fra udlejning og renovering til reparationer, service og dialog med beboerne.

 

Vores administration ligger i Tilst, og vi har tre driftscentre i Tilst, Åbyhøj og Hinnerup, der hver især varetager den lokale drift af boligafdelingerne. 

 

Vi tager vores ansvar som almen boligorganisation alvorligt - både overfor vores beboere og samfundet omkring os. Det afspejler sig i vores nybyggeri, renoveringsprojekter og boligsociale indsatser. 

 

Kontakt os

Langkærvej 2f

8381 Tilst

87 45 91 91

info@AL2bolig.dk

driftslinjen@AL2bolig.dk

 

Telefon- og åbningstider

Whistleblowerordning

Tilgængelighedserklæring

Følg os

Facebook

Linkedin